Netværkskompetencen er blevet anerkendt som værende central i erhvervslivet, fordi personer, der har et stort og brugbart netværk, og som forstår at bruge det effektivt, har de bedste muligheder for at opnå deres mål. Det er dog de færreste, som har et klart overblik over, hvordan deres netværk ser ud, og hvordan de bliver bedre til at netværke i al almindelighed.
Christian har mange års erfaring som netværksekspert, og har skrevet bøgerne ”Netværk dig til succes” og “Corporate Networking”, hvoraf sidstnævnte blev nomineret til at være en af de ti vigtigste ledelsesbøger i 2009 fra Børsen og Jyllands-Posten.
Christian har en omfattende ekspertviden, og som deltager vil du skulle tage stilling til dig selv som netværker og blive bevidst om, hvilke styrker og udviklingsområder du besidder. Ligeledes vil du få et indblik i, hvad netværk kan gøre for dig, og du vil få en struktureret tilgang til, hvordan du kan netværke dig til succes – både privat og i arbejdet.